| Flere
Nummer2012 01 00 6000
TitelH-U SMILECamp for 6-9. klasses elever
ArrangørDGI Nordjylland
KursusstedHimmerlands Ungdomsskole, Elevvej 10, Haubro, 9600 Aars, 98664060
Tidspunkt01-07-2012 17:00 til 05-07-2012 20:15
Tilmeldingsfrist18-06-2012
Instruktør(er)
Tilmeld
Vis handelsbetingelser

DGI Nordjylland og Himmerlands Ungdomsskole tilbyder HU–SMILECamp 2012
for 6. - 9. klasses elever, som er interesseret i fodbold, dans eller golf.

HU-SMILECamp er en blanding af den idræt, som du ønsker at dyrke på campen og rigtige efterskolefag, som fællesgymnastik, aftenaktiviteter m.v. Der lægges vægt på socialt samvær med masser af hyggelige timer sammen med andre. Alle bliver indkvarteret på elevværelser med ca. 16 elever på hver gang. I løbet af ugen møder du voksne i øjenhøjde, musik, sjov og spas, nye venner og meget andet at smile af. Du skal på campen vælge mellem fodbold, dans eller golf, som din profilidræt.


FODBOLD

Fodbold er for dig, der elsker at lege med en bold. Faget giver plads til dig, der har spillet i flere år, men også til dig, der gerne vil udfordre dig selv ved at prøve noget nyt.
Træningen består af forskellige elementer indenfor fodbold:
Teknisk træning, Skabelonøvelser, leg og spilleglæde, Motorisk træning, Taktisk træning
Træningen foregår på HU´s egne baner. Skolens træner Chili står for den daglige undervisning sammen med Carsten Mortensen og Lars Løvig, der begge har spillet i mange år.

GOLF  
Det gælder både for dig, der aldrig har spillet og gerne vil lære golf, men også for dig, der allerede spiller golf og gerne vil forbedre dit nuværende niveau.
Undervisningen i golf består bl.a. af:
Teknisk træning i alle spillets dele – udslag, indspil, bunker og putning, Træningsøvelser, Rådgivning på banen (Bl.a. course management). Træningen foregår i Aars Golfklub, hvor en stor indspilsgreen og en overdækket træningsbane giver super muligheder for at blive bedre.
Aars Golfklubs PGA Træner Allan Høgh står for undervisningen. Allan har spillet 3 år på Landsholdet. Derefter spillede han 3 år som professionel. Han har 2 gange vundet DM i Slagspil og 10 gange DM for klubhold (Aalborg).
Allan er uddannet golftræner i 2008 og underviser fuld tid i Aars Golfklub. Aars Golfklub stiller alt udstyr til rådighed.
DANS
Dans er for dig, der elsker at danse og bevæge dig til musik. Vi tilbyder danseundervisning, hvor der er plads til alle, og hvor forskellighed ses som en styrke. Dans skal rumme nærvær, glæde og underholdning
På campen sætter vi fokus på streetdance/hiphop. Du bliver udfordret indenfor stilarten i forskellige koreografier. Dine svage punkter bliver udfordret, dine stærke sider vil blive fremhævet og videreudviklet.
Hver dag bevæger vi os igennem danseteknik og udfordrer os selv i forskellige styrkende danseindtryk.
Træningen foregår i HU´s egne lokaler.
Instruktør er Louise Hejlskov og siden 2003 indehaver af Aars Business School. Louise er uddannet danselærer og dommer inden for De Danske Danseskoler, som er landets førende organisation inden for disco og hip hop og din garanti for en professionel undervisning.

HÅNDBOLD
Profilidrætten håndbold er din mulighed for at spille håndbold hver dag i løbet af HU-SMILECamp.

Håndbold er for dig, der elsker at lege med en bold. Faget giver plads til dig, der har spillet i flere år, men også til dig, der gerne vil udfordre dig selv ved at prøve noget nyt. Træningen består af forskellige elementer indenfor håndbold.

Teknisk træning, Leg og spilleglæde, Motorisk træning, Taktisk træning.Træningen foregår i HU ´s egen sportshal. Skolens træner Lars Løvig står for den daglige undervisning. Lars er erfaren klubtræner og har trænet aldersgruppen i flere år.


GENERELLE AKTIVITETER PÅ CAMPEN
Efterskolefagene er din mulighed for at afprøve livet som efterskoleelev. Har du lyst til at udfordre dig selv og afprøve nye ting, så er HU-SMILECamp lige noget for dig. Efterskolefagene på vores sommercamp i år er: fællesgymnastik, OL-Turnus, aftenaktiviteter, sang og meget mere. Vi vil gerne give dig og dine venner en masse gode og sjove oplevelser i forhold til efterskolelivet. Du får mulighed for at møde en masse nye mennesker på tværs af profilidræt, alder og køn. Så kan du se dig selv smile i den første uge af sommerferien - ta´på HU-SMILECamp 2012 
 

Kontaktoplysninger til skolen:
Chili – tlf. 20 97 30 27 eller på chili@h-u.dk
Christina – tlf. 21 47 62 32 eller på chol@h-u.dk

Kontaktoplysninger til DGI Nordjylland:
DGI Nordjyllands kontor 79 40 41 50 eller mail til maria.kalstrup@dgi.dk